tirsdag den 18. august 2009

Vaskeanvisninger

Behandling af stoffet i tørklædet
Det er klart at ikke alle tørklæder skal behandles ens. Der er stor forskel på pris, kvalitet og stoffets beskaffenhed, hvilket gør det til en videnskab at behandle dit tørklæde rigtigt. Her finder du dog en guide til hvordan de forskellige stofarter bedst behandles. Vi råder dog til aldrig at udsætte dit tørklæde for sol eller fugt uanset hvilken stofform og hvilken kvalitet.

Silke
Silke er finfibret, blød, særdeles glansfuld, krøller kun lidt og har en god isolerende evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre kan den optage megen fugt og er derfor behagelig at have på. Den bliver ikke statisk elektrisk. Håndvaskes eller vaskes med skånsomt vaskemiddel og tilpassede programmer. Må aldrig tørretumbles. Brug et håndklæde til at tage det værste væde og hæng derefter tørklædet til tørre – gerne udenfor.

Silke bør ikke komme i kontakt med sved, da den kan misfarve dit tørklæde. Ligeledes er brug af antiaspiranter og deodoranter uhensigtsmæssigt, da de også går ind og ødelægger farven.

Det er en rigtig god idé at hænge dit silketørklæde ud i den friske luft.

Taft, silkebrokade og Chiffon skal kemisk renses, da farverne ellers vil falme voldsomt.

Viskose
Viskose er den mest anvendte af de såkaldte regenererede fibre. Behageligt blødt at have på og optager kropsfugt som en bomuldsvare. Viskose er ikke stærk i våd tilstand og krøller meget – det kan desuden krympe i vask. Du bør vaske dine viskose tørklæder ved 40 grader.

Hvis der er tale om tekstiler, der er blandet af forskellige materialer, skal man altid anvende den mest blide behandling som er anbefalet. Husk også at tage højde for eventuel farveafsmitning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar